Rene

Løven


Gør dit firma synlig på Internettet med Lion/LøweSite SEO CMS

(23. Juli - 22. August)

Din Personlighed..

Den lyse side: Dette aspekt af Løven er virkelig meget lyst, for det er en personlighed, som er meget i harmoni med Solens vitale, livgivende egenskaber. Den typiske Løve-personlighed er prangende og generøs med en utrolig charme og storsindethed, som virker tiltrækkende på folk. Men tegnets Faste kvalitet hjælper med til at dæmpe ild-elementets tendens til overdrivelser. Løver er også loyale, fulde af selvsikkerhed, hårdt arbejdende og fortræffelige organisatorer (så længe de er anførere) Løvers evne til at gøre sig kostbare og deres sans for nydelser gør dem til fortræffelige partnere.

Den dunkle side: Dette aspekt af Løve-personligheden dukker sædvanligvis frem, når løven bliver overset, hvilket kan resultere i surmuleri, eller når andre anfægter deres guddommelige ret til at herske. Løver kan være meget rethaveriske og er nemme at såre. Et af Løvens mest karakteristiske træk er stolthed, og der er også en tendens til opblæsthed og snobberi. Det kan være svært at finde ud af, hvornår Løven er fornærmet (og dette tegn er overraskende pirreligt);men det pludselige temperaturfald, når Løven trækker sig ind i sin kongelige værdighed, giver et fingerpeg. Ved længerevarende uoverensstemmelser kan Løven også vise sig at være en formidabel fjende..

Konge: Løver er varme, muntre og udadvendte, men de elsker simpelt hen at blive beundret og set op til. De der undlader at anerkende en Løves medfødte behov for at være overlegen, må være beredt på at modtage en lodret, kongelig affærdigelse eller blive offer for aristokratens typiske vrede...

Kærlighed: Lykken kender ingen grænser for de forelskede Løver. Deres store hjerter og varme følelser blomstrer, når de er forelsket. Så viser deres ægte Løvenatur sig. Fordi de sætter kærlighed over alt andet, er Løver naturligt trofaste og loyale, men de kan også overvælde deres partner med tilbedelse. De engagerer alle følelser i en kærlighedsaffære, men hvis det går skævt, kommer de ned på jorden med et bump. Er Løvens hjerte først bristet, går der lang tid, før det er helet.

Erotik: Løver er dramatiske og fulde af vitalitet, nærmest som støjende unger. De udstråler en uimodståelig seksuel kraft, som tiltrækker folk. De kaster sig helhjertet og med stor begejstring ud i seksuel aktivitet og har en stærk og vedholdende sexdrift. De kan være seksuelt meget krævende. Løver elsker at blive beundrede, og de gør sig tit anstrengelser for at se godt ud. De hader at blive sårede i deres kongelige stolthed, og ve de elskere, som vover at udsætte noget på en Løve! Har en Løve først lært at være mere bevidst om deres partners følelser, er Løverne trofaste og pålidelige elskere, som giver deres partner dyb seksuel tilfredsstillelse.

Løvetypen: Et fyldigt ansigt med en høj pande og høje kindben. Næsen er lang og lige og ofte højrygget. Øjnene er store og muntre og munden er velformet.. Løvekroppen er sædvanligvis majestætisk bygget, med brede skuldre, en rank ryg og et bydende væsen. Løver fører sig frem med selvtillid og skyder undertiden brystet frem for at understrege deres overlegenhed. De elsker de store og teatralske armbevægelser, især hvis det kan forøge det indtryk de gør på andre. En af deres naturlige rekvisitter er deres hår, som, når det er tykt og fyldigt, minder om en løvemanke. Det er måske deres mest dramatiske træk..

Ædelsten: Rav: Denne smukke gule sten siges at styrke virilitet og frugtbarhed. Den menes også at kunne beskytte sin bærer mod hovedpine.

Helbred...

Rygbesvær, hjertesygdomme.. Løven hersker over ryg og hjerte, og det er disse to områder der er mest udsatte for deres udskejelser. Deres behov for værdsættelse driver dem til endeløse præstationsbedrifter. Og da de er i besiddelse af så megen naturlig vitalitet, nægter de at tage den med ro. Motion og fornuftig kost er indlysende lægemidler for deres voksende talje. Løver bliver ofte ved til de falder om. Derfor vil regelmæssige ferier væk fra det hele være en genopladning for deres udbrændte batterier. De kan ofte stønne over rygsmerter uden at gøre noget ved dem. Der findes ikke noget ulykkeligere syn end en Løve, der ikke bliver beundret eller elsket. Dette kan føre til enorm depression og måske irriterende rygbesvær som tegn på den følelsesmæssige støtte de har så hårdt brug for. Rygproblemerne kan forværres, hvis Løver bliver overvægtige..


Fødselshoroskop - Løven - 23. Juli - 22. August Opdateret: 10.2.2007 Antal visninger: 29864

Fødselshoroskop - Løven - 23. Juli - 22. August
House of Løweneck Solitudevej 1 9352 Dybvad Danmark Tlf: 98869031 Email
House of Løweneck Solitudevej 1 9352 Dybvad Danmark Tlf: 98869031 mailto:Non-Browser <filtered@example.com>
Sideatlas. Her kan du se alle sider på én gang og du kan nemt og hurtigt klikke dig ind på den ønskede side.