Du har måske nogle gange tænkt på, hvad der sker når du går ind på Internettet og kalder en side frem ? En teknisk gennemgang vil jeg forskåne dig for her. Så du kan roligt ånde lettet op igen ;-))) Der er iøvrigt heller ikke plads nok her, til en sådan gennemgang alligevel.
Når du går ind på en side på Internettet, svarer det egentligt meget til, at du ringer et telefonnummer op. Men på nettet er der jo mange computere, fra ligeså mange forskellige lande. Og måske kender du problemet fra sommerlandet, hvis du har prøvet at vise nogle turister vej ! Sproget, ja sproget, det er her TCP/IP kommer ind.
TCP/IP kan du egentligt kalde computernes verdenssprog. Det er jo en
fordel for alle de computere, at kunne tale sammen, ikke ? Men TCP/IP er lidt mere end et sprog ! TCP/IP sørger også for, at du finder frem til den side, du egentligt havde tænkt dig at se på. Og det må vel også kunne siges at være en fordel, ikke ? Det vil sige, at TCP/IP udover at være et verdenssprog for computere også indeholder et adresseregister over alle verdens computere !
Ja, du har helt ret ! Det er faktisk ret smart ! Det er også derfor, at man kunne kalde TCP/IP et intelligent sprog. For udover at være et verdenssprog, der indeholder et register over alle computere i verden, sørger TCP/IP også for, at alle dine data kommer sikkert frem ! Hvis du f.eks. downloader et program fra en webside, sørger TCP/IP ikke alene for, at skære programmet i små passende bidder, der kan sendes hurtigt over nettet, men TCP/IP sætter også de små bidder sammen igen, når de når din computer !
Som du nok kan forstå, er TCP/IP meget vigtig, når vi snakker Internet. Ja, rent faktisk så vigtig, at hvis der ikke fandtes noget der hed TCP/IP, ville der heller ikke eksistere noget Internet !!